Plænegødning: Sådan laver du den selv – 5 opskrifter

Der er flere måder at lave din egen plænegødning på, afhængigt af de materialer og ressourcer, du har til rådighed. Her får du fem forslag hjemmelavet plænegødning som både sparer belastning af miljøet og din pengepung. Brug dem du har nemmest ved, eller kombiner dem for at hjælpe naturen bedst muligt på vej.

Bioklip – Den nemme plænegødning

Hvad er bioklip?

Bioklip er naturlig græspleje, hvor nærringsstoffer fra afklippet græs, anvendes som ny gødning til græsplænen. Metoden går ud på, at man ikke indsamler sit græsafklip, men derimod lader det ligge, så mikroorganismer i jorden omsætter det afklippede græs til nærring for græsplænen.

For at benytte bioklip-metoden, skal man klippe sin græsplæne ofte (græsset må ikke blive for langt), og benytte en græsslåmaskine med bioklipfunktion. Dette kan fx være en Bosch Rotak. Du kan måske også tilføje en bioklip-kit til din eksisterende græsslåmaskine, undersøg dette hos forhandleren.

Bioklip teknikken har flere fordele:

1. Næringsstoffer: Når græsset klippes i små stykker og spredes ud på plænen, nedbrydes det hurtigt og frigiver næringsstoffer til jorden. Det betyder, at du ikke behøver at tilføje ekstra gødning til din plæne.
2. Vanding: Bioklip hjælper med at bevare jordfugtigheden og reducere vandbehovet. De små græsstykker fungerer som en naturlig muld, der holder på vandet og hjælper med at forhindre fordampning.
3. Mindre affald: Bioklip reducerer mængden af haveaffald, der skal fjernes. Det betyder mindre arbejde for dig og mindre affald, der skal bortskaffes.

Ulempen ved bioklip er, at man vil få græsafklip under sine fødder, og at plænen måske ikke er helt så smuk at se på nyklippet – begge dele er altså en smagssag.

Kompost – den billige plænegødning

En af de mest almindelige metoder til at lave hjemmelavet plænegødning er ved at kompostere organisk materiale, såsom køkkenaffald, haveaffald og andet organisk materiale.

Du kan købe en kompostbeholder eller bygge din egen ved at bruge træpaller eller andet materiale. Man kan også bare have en bunke, et sted i haven med skygge. Tilsæt organisk materiale i kompostbeholderen, og sørg for, at det holdes fugtigt og godt beluftet. Efter ca. 2 år vil du have en næringsrig jord, som kan anvendes som gødning på din plæne. Anvender du en varmkomposter og holder den fugtig, tager komposteringsprocessen kun et par måneder, så denne metode er anbefalelsesværdig. En kompostbeholder til varmkompost koster ca. 3-600,- i et byggemarked og man kan typisk få orme på den lokale genbrugsstation.

Sådan laver du kompost:

1. Tilføj organisk materiale: Tilføj en blanding af grønt affald (f.eks. græsafklip, frugt og grøntsagsrester) og brunt affald (f.eks. blade, halm og kviste) til din kompostbeholder. Sørg for, at affaldet er skåret i mindre stykker og holdes fugtigt.
2. Tilfør vand: Et par gange om måneden bør man vande sin kompost, så den holdes let fugtig.
3. Beluftning: For at sikre en god luftcirkulation og nedbrydning skal du sørge for at vende eller blande komposten regelmæssigt. Dette kan gøres med en kompostvender eller ved at bruge en spade.
4. Tålmodighed: Kompostering kan tage fra et par uger til flere måneder, afhængigt af temperaturen og størrelsen samt mængden af organisk materiale. Vær tålmodig og fortsæt med at vende og blande komposten, indtil den er helt nedbrudt.

Når man benytter kompost som gødning bør man være opmærksom på jordens pH-værdi. Det kan være en god ide at supplere med kalk, som fx kan være knuste æggeskaller – men der skal dog en del til.

Kompost kan godt blive meget kraftig og den skal kun benyttes i et tynd lag ovenpå en græsplæne.

Urin som gødning – Den grænseoverskridende plænegødning?

Uringødning (også kaldet guldvand) er en økonomisk og miljøvenlig måde at lave din egen flydende gødning på, da urin er rig på kvælstof, fosfor og kalium, som er vigtige næringsstoffer for planterne.

Her er en simpel opskrift på, hvordan du kan lave flydende plænegødning:

Tis i en spand og fortynd urinen ca. 10 gange.

Hæld guldvandet i en vandkande med spreder, og vand plænen med blandingen.

Tips:

• Brug din urinbaserede gødning inden for et par dage efter at have lavet den.
• Anvend ikke ufortyndet urin direkte på planter du er øm over, da det kan forårsage forbrændinger og lugter.

Kaffegrums – den velduftende plænegødning

Din brugte filterkaffe er rigtig god som plænegødning da kaffegrums indeholder både kvælstof, fosfor og kalium. Kaffegrums anvendes direkte når det er nedkølet og bliver meget hurtigt omdannet af mikroorganismer, så nærringsstofferne bliver tilgængelige for græsplanterne.

Man kan godt samle kaffegrums fra en uges tid, og så sprede den tyndt på plænen. Det besværlige ved metoden er, at man i en almindelig husholdning sjældent producerer nok kaffegrums til at dække en hel plæne på en gang – trods at man indsamler det i en uge. Indsamling over længere tid kan ikke anbefales, da kaffegrums mugner meget hurtigt.

En anden måde at benytte kaffegrums på, er at tilsætte den til sin kompostbeholder. Her hjælper den til at der kommer godt gang i omdannelsesprocessen og nærringsstofferne bliver udnyttet optimalt.

Hvilke næringsstoffer har en græsplæne brug for?

En sund og grøn græsplæne kræver en række forskellige næringsstoffer for at vokse og trives. De tre vigtigste næringsstoffer, som græsplænen har brug for, er kvælstof, fosfor og kalium. En kunstgødning til græs vil optimalt have de tre nærringsstoffer i forholdet: NPK 14-3-15 (det vil sige en gødning med meget kvælstof og kalium samt en lille mængde fosfor.

1. Kvælstof: Kvælstof er et afgørende næringsstof for græsset, da det er nødvendigt for at danne klorofyl, som giver græsset sin grønne farve og hjælper med at fremme væksten af blade. Mangel på kvælstof vil resultere i langsom vækst og en blegere farve på græsset. I stedet for almindelig gødning kan anvendes salmiakspiritus, som er næsten ren kvælstof (og brintatomer). Se hvordan på Brugmansia.dk
2. Fosfor: Fosfor er også vigtigt for væksten af græsset og fremmer udviklingen af rodsystemet. Mangel på fosfor vil føre til en langsommere vækst og et mindre dybt rodnet.
3. Kalium: Kalium hjælper med at forbedre græssets modstandsdygtighed over for tørke, sygdomme og kulde, og hjælper med at danne stærkere celler og blade.

Udover disse tre hovednæringsstoffer kræver græsplæner også mindre mængder af andre næringsstoffer, såsom magnesium, svovl, jern og mangan, for at opretholde en sund vækst.

Fermenteret brændenælde som gødning

Fermenteret brændenælde kan bruges som en effektiv hjemmelavet flydende gødning til din græsplæne, da det indeholder en høj mængde næringsstoffer, især kvælstof.

For at lave fermenteret brændenælde gødning skal du samle en mængde brændenælder og læg dem i en spand eller en beholder med vand. Lad det stå med et løst låg over, i cirka ti dage på et skyggefuldt sted, indtil vandet bliver mørkt og stærkt lugtende. Hvor mange brændenælder du bruger er faktisk ikke ret vigtigt, men fylder du fx spanden halvt op uden at trykke det sammen, og topper op med vand til kanten, så er du godt hjulpet.

Når gødningen er færdig, skal du si plantedelene fra og fortynde opløsningen med vand (1 del gødning til 10-20 dele vand) og hælde det på din græsplæne. Det er bedst at anvende gødningen tidligt på sæsonen, når græsset er ved at begynde at vokse, da det vil hjælpe med at give græsset et stærkt startskud.

Det er vigtigt at huske på, at fermenteret brændenælde har en stærk rådden lugt, så du skal overveje om du og naboerne kan holde det ud.

Brændenældevandet har mange andre fordele end blot som gødning, det skulle også kunne bekæmpe svampeangreb, skadedyr og en masse andre former for mistrivsel hos planterne.

Kalk bør overvejes

Kalk er en almindelig anvendt jordforbedringsmiddel, der kan være nyttigt for græsplæner, fordi det kan hjælpe med at justere jordens pH-niveau. pH-niveauet angiver jordens surhedsgrad eller alkalinitet, og det kan påvirke, hvor godt planterne kan optage næringsstoffer fra jorden. En pH-værdi på 7 er neutral, mens værdier under 7 indikerer sur jord og værdier over 7 indikerer alkalisk jord.

Tip: Man kan købe et billigt måleinstrument i bygge- og plantecentre, som kan afgøre jordens pH-værdi.

For de fleste græsarter er det optimale pH-niveau mellem 6 og 7, hvilket betyder, at jorden er let sur til næsten neutral. Hvis jorden er for sur (lav pH-værdi), kan græsset have svært ved at optage næringsstoffer, hvilket kan resultere i en dårligt voksende plæne med gullige eller brune pletter. Kalk kan hjælpe med at hæve pH-niveauet og gøre jorden mindre sur.

Derudover kan kalk også hjælpe med at forbedre jordstrukturen ved at binde små partikler sammen og forbedre vanddræningen. Det kan også bidrage til at reducere mosvækst, da mos trives bedst i sure og fugtige miljøer.

Det er vigtigt at bemærke, at kalk ikke er en universal løsning, og at det ikke altid er nødvendigt at tilføre kalk til din græsplæne. Det er en god idé at foretage en jordtest for at bestemme pH-niveauet i din jord, før du tilføjer kalk. Hvis pH-niveauet allerede er i det ønskede interval, kan kalk have en negativ indvirkning på jordens struktur og kan endda forårsage, at planterne ikke optager andre vigtige næringsstoffer.

Hvornår skal man gøde sin plæne?

Generelt set er foråret og efteråret de bedste tidspunkter at gøde din plæne, da disse sæsoner er typisk mere fugtige og køligere, hvilket hjælper med at give plænen de nødvendige næringsstoffer.

Her er nogle retningslinjer for, hvornår du bør gøde din plæne i løbet af året:

Forår: Det er en god idé at gøde din plæne i foråret, når temperaturen stiger, og græsset begynder at vokse igen efter vinteren. Det anbefales at gøde din plæne tidligt på foråret, når temperaturen stadig er kølig, for at fremme en sund og stærk vækst af græsset. Brug en gødning med højt kvælstofindhold, da dette vil fremme væksten af græssets blade.

Sommer: I sommermånederne er det bedst at undlade at gøde sin plæne, især hvis det er tørt vejr, da gødning kan svide græsset. Hvis du alligevel vælger at gøde, skal du bruge en gødning med mindre kvælstof og mere kalium, da dette vil hjælpe med at forbedre græssets modstandsdygtighed over for tørke.

Efterår: Efteråret er et andet godt tidspunkt at gøde din plæne, da det er en tid med moderat temperatur og normalt mere nedbør. Brug en gødning med mere kalium og mindre kvælstof for at fremme rodvækst og forbedre græssets modstandsdygtighed over for vinteren.

Hvad sker der hvis man giver sin græsplæne for meget gødning?

Hvis du giver din græsplæne for meget gødning, kan det have negative konsekvenser for både din plæne og miljøet omkring den. Overskydende gødning kan føre til:

1. Svidning af græsset: For meget gødning kan brænde græsset og forårsage misfarvning eller endda nedvisning af græsset.
2. Vækst af ukrudt: Overskydende gødning kan også føre til overdreven vækst af ukrudt, som kan tage næringsstoffer og sollys væk fra græsset.
3. Skade på miljøet: Når overskydende gødning vaskes væk fra plænen og ned i grundvand eller nærliggende vandløb og søer, kan det føre til algeblomstring, der kan skade dyrelivet og miljøet.
4. Forøget behov for at klippe: Overgødning kan også øge græssets væksthastighed, hvilket kan føre til hyppigere klipning og en højere vedligeholdelsesomkostning.

Derfor er det vigtigt ikke at overdrive mængden af gødning. Det er bedre at give for lidt end for meget gødning, og du kan altid justere mængden senere, hvis det er nødvendigt.

Se også hvordan du laver dit egen ukrudtsmiddel med eddike.

FAQ om plænegødning