Lav selv en nem magnesiumlotion

Er du ude efter en opskrift på creme med magnesium, så skulle du prøve denne lette lotion. Den er meget nem at fremstille og behøver ikke være dyr. Faktisk så tager det ikke mere end ti minutter, når du lige har fundet ingredienserne frem.

Jeg laver lotionen med Epsom salt som foruden at bestå af magnesium også indeholder en svovlforbindelse, nemlig sulfat.

Cremen indeholder desuden ricinusolie (også kaldet castorolie eller amerikansk olie). Denne olie er kendt for at være smertestillende, og formålet med denne lotion er da også at få en smertestillende creme som giver ro, fx om aftenen inden sengetid.

Hvis du gerne vil øge den beroligende virkning, så kan du komme lavendelolie i. Jeg brugte patchouli selv, men kom den duft i du vil have, eller lav den helt uden duft. Cremen vil så dog lugte lidt af sheabutter og eventuelt olivenolie afhængig af hvilken kvalitet olie du har benyttet.

Jeg køber selv ingredienser på Piping Rock. Husk dog at holde prisen under 80 kr inden porto. Linket her er til en rabatkode som vi begge får bonus af du benytter.

Hvad er magnesium?

Magnesium er et livsvigtigt mineral, der indgår i en række biokemiske reaktioner i kroppen, og er det fjerde mest almindelige stof i kroppen. Kroppen indeholder omkring 24 gram magnesium, heraf den ene halvdel i knoglerne og den anden halvdel fordelt på muskler og andet blødt væv.

Citat Netdoktor

Det siger måske ikke så meget. Det betyder bare rigtig meget for velvære og små eller store skavanker. For mig personligt har magnesiumtilskud kraftigt reduceret mine migræneanfald, og helt fjernet uro i benene.

Magnesium kan hjælp mod:

  • Træthed
  • Koncentrationsbesvær
  • Appetitløshed
  • Kvalme
  • Personlighedsændring
  • Muskelsammentrækninger (ufrivillige) tics
  • Migræne
  • Uro i ben
  • Dårligt fungerende insulin og andre hormoner
  • Ubalance i elektrolytter

Hvornår må du ikke tage magnesium?

Du må ikke tage magnesium, hvis du lider af nedsat nyrefunktion.

Hvorfor lave lotion med magnesium?

Vi optager magnesium nemmere gennem huden end ved oral indtagelse.

Hvor meget magnesium må man optage fra lotion?

Magnesium er et mineral som optages nemmere gennem huden end oralt. Det er derfor en fordel at tage fx fodbade med epsom salt, eller benytte denne lotion. Hele portionen du får opskrift på her, indeholder 50 gram epsom salt, hvilket svarer til ca. 14 dages behov. Lotionen passer godt i mængde til perioden. Den er lavet uden konservering, så sæt gerne halvdelen på køl hvis du ikke bruger den dagligt.

Opskrift

Lotion med magnesium

Let opskrift på lotion lavet af billige olier, tilført magnesium
Forb. tid5 minutter
Active Time5 minutter
Samlet tid10 minutter
Yield: 100 mL

Equipment

  • Mikroovn eller lille gryde
  • Plastikbøtte til at smelte i mikrovnen i (kan eventuelt genbruges som emballage til lotionen
  • Piskeris, blender eller røremaskine
  • Spartel/dejskraber

Materials

  • 50 g Epsom salt
  • 50 g varmt vand brug eventuelt kogt vand for bedre holdbarhed
  • 50 g Shea Butter jeg brugte uraffineret
  • 30 g Olivenolie Kan byttes til fx mandelolie
  • 20 g Ricinusolie Kan byttes til fx mandelolie
  • 1 spsk bivoksperler
  • 7-10 dråber Æterisk olie efter behov (jeg har brugt Patchouli) kan udelades

Sådan gør du

  • Opløs epsomsalt i vandet
  • Smelt shea butter og bivoks. Det tager ca. et par minutter i mikroovn
  • hæld alle de fede ingredienser sammen i en røreskål/blender/røremaskine (dette er nu fedtfasen
  • Under omrøring hældes epsom salt vandet i en tynd stråle ned i fedtfasen, som hurtigt skifter farve mod det lyse råhvide. Rør et par minutter til det har konsistens som lotion. Den skal ikke piskes op som den rørte creme (som du også finder opskrift på her på siden.
  • Held lotion på flaske eller i en boks med tætsluttende låg. Du kan skolde dine beholdere i forvejen, for at øge holdbarheden.

Kilder:

Med24 Helsam Apoteket.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top