Hvor rig skal man være for at crowdlende?
Dette spørgsmål bliver tit stillet og er en af de afgørende årsager til at vælge crowdlending, frem for at købe aktier. Man kan nemlig starte med ganske få penge, jeg plejer at sige 10 euro. Dette er altså en oplagt mulighed for folk med ganske lille indtægt, der bare gerne vil spare op til en ordenlig rente.
Kapitalbehov til aktiekøb
Når man køber aktier kræver det også en god platform. Selv bruger jeg Nordnet.dk Det er pt. den billigste at benytte, når man er småparer i danmark.
(opdatering september 2019, nu er det Saxo der er klart billigst for småsparere da der intet fast gebyr er).
Til forskel fra crowdlending koster hvert aktiekøb et gebyr som er forskelligt fra platform til platform (eller bank). Det koster som basiskunde på Nordnet 29,- at handle en portion af samme (danske) aktie. Både når du skal købe og når du skal sælge. Da alle investeringer gerne skal spredes, bliver andelen man betaler i gebyr derfor relativ høj, hvis man investerer for få penge. De fleste taler om, at man minimum skal have 5000,- før man går ind i en aktie. Skal du sprede dig over 8 aktier, skal du derfor have opsparet 40000,-.
For mig der er hard core crowlender, er en spredning af 40000,- fordelt på 8, slet ikke godt nok. De vil hos mig være spredt over mindst 530 forskellige udlån.
Overførsel af penge, den store kapitalsluger
Mange vil indvende, at det koster alt for meget i gebyrer når man overfører fra sin danske konto til de udenlandske crowdlendingplatforme, især fordi pengene skal veksles undervejs. Men sådan forholder det sig ikke, hvis man bruger en app som Revolut. Appen er gratis at benytte hvis du trækker penge over på din revolutkonto, via Visa eller Marstercard. Inde i appen veksler du det danske beløb til fx euro og overfører dem nu som en bankoverførsel til din crowdlending konto. Revolut fungerer som en udenlandsk bankkonto og du får (efter et par dage/timer) et IBAN nr.
Jeg vil anbefale dig en lille test. Overfør fx 100 kroner (mindste indbetaling), veksel dem og sæt dem ind på din crowlendingkonto – det tager et par hverdage eller fire. Træk herefter pengene tilbage til Revolut og sæt dem ind på din danske konto igen. På den måde har du testet deres vekselkurs og fået bevis for, at der ikke trækkes nogen former for gebyr. Du har også fået testet, om den crowdlending platform du har valgt er til at trække penge ud af igen.
OBS. Der skal uddeles billeder af legitimation før du kan få lov at benytte både Revolut og Crowdlendingplatforme.
Revolut er meget nem og intuitiv at bruge, i hvert fald de grundlæggende funktioner som overførsel og veksling.
Hvor lang tid vil du investerer?
En andel fordel ved crowdlending er, at man kan investerer sine penge i kort tid. Lån med kort løbetid handler tit om nystartede firmaer der skal bruge startkapital, men ikke kan få lån i banken. Når så firmaet er kørt igang kan ejer gå i banken og tage lån i de værdier, vi som crowdlendere har været med til at finansiere. Sådan et lån løber typisk over en måned eller to.
I andre tilfælde skyldes crowdlending, at det er umuligt at optage lån i låntagers hjemland, eller at lån i banken er til væsentlig højere rente. Dette kan være svært for os at forstå, da lån i danmark er relativt billigt og nemt. Derfor kan vi også opleve crowdlending-lån med lange løbetider og høje renter.
Hvor lang tid vil du anvende på at sætte dig ind i investering?
Her er også en faktor, der har stor værdi for mig personligt. At sætte sig ind i crowdlending er ikke nogen let sag. Man skal lære både fremmord og at finde rundt på alverdens platforme. Man skal undersøge hvor sund platformen er (for fx at undgå Ponzi Scheme) og se sig for. Men når dette arbejde er gjort, så kan man læne sig relativt arbejdsfri tilbage, og lade autoinvest køre.
Som aktiehandler er det straks værre, for der skal undersøges væsentlig mere om hver aktie. Man skal altså arbejde, hver gang der skal investeres.
Afslutningsvist skal jeg selvfølgelig gøre opmærksom på, at alle former for investering bærer en hvis risiko. Men det ved du nok godt allerede.