Crowdlending er kort fortalt en mulighed for investering i udlån. I Danmark er det primært banker der yder lån, men via udlånsplatforme kan alle nu være med. Det gør en kæmpe forskel på hvilke renter vi kan få på opsparing.
Jeg har testet tre platforme som alle har givet mig et afkast på over 12,5%. Med lavere sikkerhed end jeg foretrækker, kan man for tiden komme op på ca. 15%.
De tre platforme jeg investerer på er:
Platformene fungerer lidt forskelligt og jeg vil skrive mere om dem enkeltvist, i andre indlæg. Den største forskel der er på platformene er, om de selv er lånudbydere eller blot mellemled mellem os og lånudbyderne.
Lige nu vil jeg blot gennemgå de mest grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger.
Tilbagekøbsgaranti på lån
Det er overraskende så mange mennesker der ikke betaler deres lån til tiden (eller slet ikke), men for at komme denne usikkerhed til livs, tilbyder de flesteplatforme mulighed for en “Buy Back Guarantee”. Altså hvis låntager ikke afdrager på sit lån, så får du alligevel dine penge tilbage. Idet man byder ind på et lån, skal man selv være opmærksom på, om det tilbyder garantien.
Garantien virker lidt forskelligt fra platform til platform, og mellem de forskellige lånudbydere (loan originators). Typisk indtræder garantien efter 30-60 dage, hvorefter hele lånet tilbagekøbes. Det er forskelligt, om man i ventetiden får renter af lånet eller ej.
Det er også forskelligt, om man modtager late fee (gebyr for sen betaling), hvis lånet bliver betalt efter forfaldsdatoen. Disse ting skal man læse sig frem til hos den enkelte lånudbyder.
Spredning
For at komme den største risiko til livs (konkurs hos platform/lånudbyder), er spredning det bedste forsvar.
Der er mange typer af spreding, som kan være gode at kende.
- Ved at investere så små beløb som muligt i de enkelte lån (typisk er mindste investering 10 euro), og så have mange små udlån, i stedet for få store.
- Ved at investere i forskellige lånudbydere (man kan også søge oplysninger om dem, for yderligere sikkerhed)
- Ved at investere i forskellige lande, så politiske tilstande ikke vil påvirke for stor en bid af din portefølje.
- Ved at have forskellig løbetid, så du kan hive nogle af pengene ud hurtigt (og får mulighed for at udnytte nye markeder og udnytte den nuværende høje rente).
- Ved at investere i forskellige valutaer (dette gør jeg ikke selv, fordi det kræver en større indsats)
- Ved at investere i forskellige platforme.
OBS Hav ikke alle dine penge placeret i crowdlending
Opdatering i august 2018. Der er næsten ingen lån at investere i på PeerBerry. Grupeer kører stadig med 15% og 14% lån. Mintos er stadig det bedste valg til nybegyndere, men renten er faldet en del. Det kan være en god idé at kikke på deres secondery marked, hvor andre udlånere sætter deres låneandele til salg.