De seks regler i KonMarimetoden

Oprydning ved hjælp af KonMari

For at få et enklere liv og komme dybere ned i minimalismen, så er jeg gået i gang med at undersøge mere om KonMarimetoden. Metoden er udviklet af den japanske oprydningsguru Marie Kondo.

 

De seks trin i metoden er:

  1. Forpligt dig til at rydde op
  2. Forestil dig den ideele livsstil/bolig
  3. Ryd op efter kategori, ikke placering
  4. Ryd op i den rigtige rækkefølge
  5. Begynd med at smide ud
  6. Spørg dig selv, om den vækker glæde

 

Forpligt dig til at rydde op

Når du har besluttet dig for at rydde op, så skal du forpligte dig overfor dig selv. At bruge en metode hjælper med at fastholde ambitionen.

 

Forestil dig den ideele livsstil/bolig

Gør dig klart hvorfor du gerne vil rydde op og visualiser, mediter, eller skriv om hvordan dit liv bliver når der er ryddet op, og hvordan du ønsker din bolig (eller hvad det er du vil rydde op) ser ud når du er færdig.

 

Ryd op efter kategori, ikke placering

Hvilke kategorier af ting har du, som du gerne vil rydde op i? Kategorier kan fx være køkkenting, tøj, kosmetik, nips, bøger mv. Ofte har man disse ting i flere forskellige rum, og faren ved at rydde et rum op ad gang er derfor, at man blot får flyttet ting til andre rum, i stedet for at få hele kategorien ryddet op.

 

Ryd op i den rigtige rækkefølge

Når du har kategoriseret dine ejendele, så prøv at mærke efter hvilke kategorier du har flest og færrest følelser for. Fotografier er fx et hårdt sted at starte for de fleste, mens køkkentingene er nemmere. Start med det nemmeste først. Det giver god energi at gå videre på og gør de sværere kategorier nemmere.

 

Begynd med at smide ud

Start oprydningen af en kategori med at smide ud eller give det væk du ikke bruger.
Tilføjelse: Du kan også sætte ting til salg, men gør dig selv den tjeneste at sætte en tidshorisont på. Sæt fx prisen ned efter en uge og giv det væk efter to. Ellers ligger tingene på lager og bliver formodentlig aldrig solgt.

 

Spørg dig selv, om den vækker glæde

Når du har sorteret alt det oplagte fra, som du alligevel ikke bruger, så gennemgå dine ting ved at tage dem i hånden og spørg dig selv, om du føler for at beholde den og om den bringer dig glæde.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top