Man kan bruge eddike i vaskemaskinen som et naturligt alternativ til kommercielle skyllemidler. Eddike fungerer som en blødgører og kan hjælpe med at fjerne dårlig lugt og rester af sæbe fra tøjet.
Sådan bruges eddike i vaskemaskinen
Her er en trin-for-trin-guide til at bruge eddike som skyllemiddel i vaskemaskinen:
- Fyld vaskemaskinen med tøj og tilsæt det sædvanlige vaskepulver.
- Hæld en dL hvid eddike i skyllebeholderen i stedet for et skyllemiddel.
- Start vaskemaskinen som sædvanligt.
Advarsel:
Det er vigtigt at bemærke, at eddike kan beskadige visse materialer, såsom silke eller tøj lavet af acetat. Derfor bør man altid læse vaskeanvisningerne på tøjet, inden man bruger eddike i vaskemaskinen, og teste det på en lille del af tøjet, inden man bruger det på hele tøjet.
Det er heller ikke anbefalet at bruge eddike til at vaske tøj af uld. Eddike kan beskadige uldfibre og få dem til at miste deres blødhed og elasticitet. I stedet bør man bruge et mildt uldvaskemiddel, der er specielt designet til at beskytte uldtøj og bevare dets kvalitet.
Hvis du ønsker at fjerne lugt eller friske op på dit uldtøj, kan du lufte det udendørs i stedet for at bruge eddike. Hæng tøjet udenfor i frisk luft i et par timer eller mere, og det vil hjælpe med at fjerne dårlig lugt.
Hvilken eddike anvendes i vaskemaskinen?
Den bedste type eddike at bruge i vaskemaskinen er klar (også kaldet lys) lagereddike, da den brune er tilsat sukker eller andet for netop at skabe farven i den. Sukkeret kan sætte sig i vaskemaskinen og med tiden få den til at lugte.
Man kan også benytte såkaldt husholdningseddike, men halvere doseringen. Husholdningseddiken har nemlig et dobbelt så højt indhold af eddikesyre som lagereddiken. Lagereddiken udmærker sig ved at være meget billig og nem at få fat i, den da den forhandles i alle supermarkeder.
Det er vigtigt at bemærke, at man bør undgå at bruge æblecidereddike eller andre typer frugteddiker i vaskemaskinen, da de kan efterlade pletter og ikke er så effektive som hvid eddike til formålet.
Kan eddike ødelægge vaskemaskine?
Tjek først og fremmest din vaskemaskines advarsler. Nogle producenter forbeholder sig reklamation mod skader opstået af forkerte vaskemidler.
Men som udgangspunkt kan eddike ikke skade en vaskemaskine. Nogle mener gummipakninger kan blive skadet af syren, men jeg har ikke kunnet finde nogle valide kilder herom.
Mange bruger ligefrem eddike til at rense vaskemaskinen med en gang om måneden fx. Her anvendes 2dL til en tom vaskemaskine som køres på et 60graders program.
Anbefaling
Man kan vente med at hælde eddiken i, til maskinen går i gang med den næstsidste skylning. Nogle anbefaler den sidste, men så kan man godt stå med lidt eddikelugt bagefter. Årsagen til at vente med at hælde eddiken i vaskemaskinen til sidst er, at den er mere flydende end skyllemiddel, og derfor kan løbe meget hurtigt ind i tromlen på nogle vaskemaskiner.